Spis dig igennem vinteren og mørket

Inden julestemningen for alvor sætter ind, er der nogle lange måneder med kulde, sjap og nedtrykthed for de fleste. For nogle fortsætter det også henover julen. Derfor er gode råd dyre, når det gælder om at holde sig oven vande gennem de mørkeste måneder på året.

Mad kan vække glæde hos de fleste. En god madoplevelse, et honninghjerte to go eller en god middag med venner er alt sammen noget der kan hjælpe på humøret. Derfor får du her et par fif til, hvordan du med mad kan klare dig gennem vinteren. Du skal jo også have lidt at stå imod med.

Mimosaer til morgenmad

Skal du spise en helt almindelig brunch med gode venner, så prøv at spice den lidt op med en dejlig mimosa til. Vi opmuntrer dig ikke til at drikke dig fuld kl. 11 en lørdag, men hvis du tilføjer sådan en fætter til brunchen, får den bare en lidt anden og endnu mere luksuriøs stemning. Mimosaer er blandt andet på menuen hos steder som drewsens.com.

Glæde to go

Benyt dig af de mange julemarkeder til at hapse noget lækkert med på farten – enten sammen med nogen eller alene. Mange steder laver hjemmelavede æbleskiver du kan indtage, mens du studerer alle de julehandlende. Og ellers er der ofte god varm kakao eller glögg to go, som kan sætte prikken over i’et på din dag.

Udespisning i hverdagene

Hverdagene kan virke ekstra lange og kedelige, når solen går ned nærmest lige når den er stået op. Derfor kan du lige så godt flytte weekendmiddagene med venner ud på hverdagene, så de også virker overkommelige. Benyt dig af muligheden for at mødes tidligt med vennerne på en restaurant, så du stadig kan nå tidligt hjem i seng. Så kan du både få glæden af selskabet, men samtidig også søvn nok.